tirsdag den 14. september 2010

Smerte er at blive klippet

Mine tanker er hos dig
Jeg er meget fortørnet
Jeg er meget forurettet
Jeg sender dig en kærlig hilsen

Jeg har besluttet at gennemføre den totale
assimilation med dig hvilket vil medføre den totale
underkastelse fordi jeg
elsker dit styresystem

Jeg har besluttet at gennemføre
kærligheden under de bestående
omstændigheder og eksisterende
forhold: Smerten er en klippe

Jeg kysser dig i nakken
Jeg klipper dig i nakken
Jeg klipper dit hoved af
Mine tanker er hos dig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar