tirsdag den 14. september 2010

Det er endnu ikke bevist

Det er endnu ikke bevist
men hænder kan nå hele vejen gennem kroppen
hvis du knytter mig ordentligt

Det er endnu ikke bevist
men tænder kan bløde i munden på hinanden
når vi kysser uden ordstyrer

Det er endnu ikke bevist
men indvolde kan lyse i øjnene
hvis du slår igen

Det er endnu ikke bevist
men du kan tage benene på nakken
hvis jeg brækker begge dele ordentligt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar