tirsdag den 7. september 2010

Opkast

Fuglelivet i min mave, jeg
klager min nød, du må tage
ansvar, der mangler sikkerheds-
foranstaltninger og opfølgninger, jeg mener
kontrol, det centrale spørgsmål, her er
mennesket mod naturen,
mus eller mand, jeg drikker aldrig igen
jeg kaster aldrig sproget over bord,
følger med, tilgiv mig, for
lasten er ladet med svin, svineri
sproget, den sidste instans
før naturen, den vilde cocktail,
ja, et komma
der indikerer fortsættelse
nu forklarer jeg naturens
natur, der kræver afslutning
ned med det(!), stemmen kastet tilbage
på skibsdækket, vasket, skurret,
stemmesedlerne i havets urne, forliste
organer i halsens skakt, ikke trappe,
natten hældt i havet,
ligger som en sæk i halsen,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar