tirsdag den 7. september 2010

Det totale brud

den almindelige bukketorns invasion af det bestående
bynke-ambrosiens invasion af det bestående
canadisk bakkestjernes invasion af det bestående
omskiftelig natur
udskiftelig tilværelse
japansk hestehovs invasion af de eksisterende forhold
japansk pileurts invasion af de eksisterende forhold
kæmpe-bjørneklos voldelige indtrængen
den rynkede rose rykker ind
det vi oplever nu er det totale brud
med verden som vi kendte den
indtil i går aftes
du kan ikke genkende verden
når sollyset vækker dig
når amerikansk mink vækker dig
når bisamrotter og moskusrotter vækker dig
når brune rotter vækker dig
når mårhundene vækker dig
når lyset kaster væggene ned i sengen til dig
når sumpbæver og bæverrotte vækker dig
lad bladene ligge i vandet
når vaskebjørnen vækker dig
når almindelig vandpest spreder sig
og smalbladet vandpest

Ingen kommentarer:

Send en kommentar