Viser opslag med etiketten hindbær. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hindbær. Vis alle opslag

lørdag den 18. september 2010

Bare det var mig / Godt det ikke er mig

bartenderen skypumper

bukseløs bag disken

bare det var mig

reptiler repeterer

rallende i junglen

godt det ikke er mig

dronningen af danmark

får besøg af anders and

bare det var mig

køerne i kornmarken

malkes for mælk

godt det ikke er mig

*

Damen er gravid / bare det var mig

Hindbærtærten på asietten / godt det ikke er mig

De fulde børn vakler ind på en bar / bare det var mig

Kirken lukker alle ind / godt det ikke er mig

Statsministeren betaler ikke nok i skat / bare det var mig

BP græder ikke over spildt olie / godt det ikke er mig

Der er et isbjerg i min drink / bare det var mig

Vi skal alle dø / godt det ikke er mig

tirsdag den 14. september 2010

Eventuelt

Passiv psykisk vold foreligger
hvis bønnens forældre ikke er i stand til
at stimulere bønnen og give bønnen
den nødvendige omsorg og kærlighed
Et høfligt smil kan være mere voldeligt
end det mest brutale udbrud
Denne hindbærtærte er ikke beregnet på
at beskadige, såre eller dræbe nogen
Hvad er et bankrøveri sammenlignet med
oprettelsen af en ny bank?
Jeg beklager hvis mine indvolde udgør
at overgreb mod din natur og integritet
Foretag dig helst så lidt som muligt
Brug evt. fysisk kraft eller anstrengelse
rettet mod en ting

Hindbærtærte




Smuldr smørret i melet,
bland med sukker og æg.
Saml dejen og lad den stå kølligt i ca. 30 min.
Rul 2/3 dele af dejen ud og beklæd en tærteform.
Riv marcipan og bred det ud over tærtebunden.
Knus makroner og kom den på bunden.
Læg et lag hindbær.
Rul resten af dejen ud. ,skær den i strimler
og læg dem på kryds over kagen.
Pensel med sammenpisket æg på strimlerne.
Bag tærten ved 200 grader i ca. 20 min.

vores interesser

er det ikke nok at vi har fattigdomsgrænserne
at værne om
skal vi også tage vare på andres interesser
hvis de ligner vores egne
men set fra en anden synsvinkel
hvis mine interesser ligner dine
set fra dit køkkenvindue
for du kan kigge over til mig
og jeg har bagt hindbærtærte
og mine gæster har spist op
og jeg har taget opvasken
og du kan se mit opvaskestativ med tallerkenerne
blåt og hvidt porcelæn
du har selv tallerkener der ligner dem fuldkommen
jeg har tændt for radioen
og det har du også men du kan ikke høre
hvilket program jeg lytter til
men hvis du kan gætte det
er jeg så nødt til at respektere dine interesser
hvis jeg ikke kan se dig
hvis jeg ikke kan høre dig
hvis du overvåger mig
hvis udtalen af n i hindbær
bliver til m
hvis det udtales
med lukkede læber?